iuno slog dørene op til International Fall Dinner 2025

Sidst opdateret den 14. november 2025

I november bød iuno velkommen vores årlige event, International Fall Dinner, som vi afholder i samarbejde med Juridisk Diskussionsklub. Aftenen samlede jurastuderende fra Københavns Universitet, der skal på udveksling næste semester, og internationale udvekslingsstuderende, som i øjeblikket læser jura i Danmark.

Traditionen tro bød aftenen på en hyggelig tre-retters middag i vores lokaler på Njalsgade. Men vigtigst af alt handler International Dinner om mødet mellem danske og internationale studerende.

Gæsterne fik mulighed for at netværke med hinanden på tværs af landegrænser – og for at udveksle erfaringer med studerende, der måske kommer fra netop det land, de selv skal til. Samtidig gav aftenen et indblik i, hvordan det er at arbejde i et advokatfirma med et stærkt internationalt fokus.

Vi er glade for igen at kunne samle kommende og nuværende udvekslingsstuderende til en aften med både fagligt og socialt indhold – og vi glæder os allerede til International Spring Dinner, som vi afholder til april 2026!