Legal Operations Assistant til Aviation

Lokation: Denmark

En hverdag tæt på kunderne

Du bliver en del af et team, der arbejder med nogle af verdens største flyselskaber. Vi arbejder tæt sammen på tværs af landegrænser, og størstedelen af arbejdet foregår på engelsk.

Det er en fuldtidsstilling med selvstændige ansvarsområder, hvor du får masser af udfordringer og muligheder for at udvikle dig i dit eget tempo. Arbejdet ligger i dagtimerne.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Holde styr på sager, dokumenter og processer – og sikre at intet falder mellem to stole
  • Kommunikere med domstole og modparter på tværs af landegrænser
  • Være det trygge ansigt udadtil for nogle af verdens største flyselskaber
  • Bidrage til et team, hvor samarbejde og godt humør er en del af hverdagen

Du behøver hverken erfaring eller en universitetsuddannelse. Det vigtigste er, hvem du er, og hvad du kan og vil. Vi sørger for grundig oplæring, så du føler dig tryg i dine opgaver fra start.

Vi håber, du har lyst til at blive hos os i længere tid. Du får gode muligheder for at udvikle dig – både personligt og fagligt.

Mærk forskellen

iuno er et anderledes advokatkontor. Her gør vi op med vanetænkning, fjerner unødvendige mellemled og gør i stedet dét, der skaber størst værdi for vores kunder. Vi er digitale til fingerspidserne og arbejder med ny teknologi, hvor det giver mening.

Vi har høje ambitioner, og vores passion for vores sager og kunder skinner tydeligt igennem i vores arbejde. Samtidig lægger vi stor vægt på, at alle trives, at vi kan have en uformel tone med hinanden og kunderne, og at det skal være sjovt at gå på arbejde – hver dag. Den gode stemning kan mærkes med det samme, du træder ind ad døren hos iuno.

Vi ved, at gode løsninger ofte opstår, når vi tænker forskelligt. Derfor lægger vi vægt på at skabe et arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle, og hvor der er gode muligheder for at lære.

Du kan lære os bedre at kende på iuno.law/dk og på LinkedIn, Instagram og Facebook, hvor vi hedder @iuno.

Lidt om dig

  • Du kan kommunikere på engelsk – og måske også andre sprog
  • Du har lyst til eller erfaring med at arbejde på kontor
  • Du er struktureret og kan lide at skabe overblik
  • Du har en høj kvalitetssans og tager ansvar for dine opgaver
  • Du er positiv og en teamplayer

Hos iuno tror vi på, at forskellige perspektiver gør os bedre. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge uanset baggrund.

Sådan søger du

Tryk på knappen ”Søg jobbet” øverst eller nederst på siden. Herefter bliver du videresendt, hvor du skal udfylde alle felter markeret med *. Skriv din ansøgning på et af de skandinaviske sprog eller på engelsk.

Du får en kvittering på mail, når vi har modtaget din ansøgning.

Hvis du har nogen spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at skrive en mail eller ringe til Aage.

Vi glæder os til at møde dig!

Ledige jobs

Aviation
DK
Customer Service Coordinator til Aviation
Aviation
DK
Legal Assistant til Aviation
DK
IT Assistant