iuno mener
iuno støtter op om whistleblowerhotlines eller -ordninger i virksomheder. Det er vores anbefaling, at whistleblowerordninger indeholder en mulighed for at anmelde forhold til en ekstern hotline. Når en ordning kun indeholder mulighed for at anmelde forhold internt, kan det have den effekt, at medarbejdere afholder sig fra at benytte den, fordi virksomhedens ledelse er den direkte modtager af anmeldelsen.
Ved at have en ekstern mulighed i ordningen sikres medarbejdernes anonymitet, og de frembragte oplysninger kan ikke blive forbigået af ansatte eller direktionen i virksomheden.
Hvis du har spørgsmål til etableringen af whistleblowerhotlines eller muligheden for en ekstern funktion, er du velkommen til at kontakte os.