Medarbejdere, som er midlertidigt udstationeret til et andet EU-medlemsland, er beskyttet af EU's udstationeringsdirektiv. Direktivet indeholder en række arbejds- og ansættelsesvilkår, som skal overholdes i værtslandet, så medarbejderne sikres en minimumsbeskyttelse. Derudover skal direktivet sørge for, at EU’s regler for fri bevægelighed for tjenesteydere ikke skaber unfair konkurrence.
Problemet er dog, at udstationeringsdirektivet i stigende grad bliver omgået. EU vedtog derfor i foråret 2014 håndhævelsesdirektivet, som skal sikre, at udstationeringsdirektivet bliver overholdt.
Håndhævelsesdirektivets indhold
Håndhævelsesdirektivet er et minimumsdirektiv, som indeholder en række hovedelementer, der skal implementeres i medlemslandenes nationale lovgivning, her i blandt:
- Mulighed for at indføre kædeansvar. Dette bliver dog obligatorisk i byggebranchen
- En tjekliste til at afgøre, om der er tale om en reel virksomhed og en reel udstationering
- Forpligtelse til at informere om den udstationeredes ansættelsesvilkår
- Forpligtelse til – medlemslandene imellem – at give gensidig bistand om oplysninger, undersøgelser og sanktioneringer
- Forpligtigelse til at gennemføre effektiv kontrol
- Indførelse af domstolsprøvelse, som skal afgøre, om medarbejderens rettigheder overholdes
Medlemslandene kan indføre flere foranstaltninger
Direktivet giver medlemslandene mulighed for at indføre en række foranstaltninger, som skal sikre, at de har information om udstationeringsforholdet. Mulighederne gælder både for værtslandet og for hjemlandet.
Foranstaltningerne kan blandt andet være pligt til at give myndighederne relevante oplysninger om tjenesteyderens identitet og udstationeringens varighed samt andre oplysninger, som er nødvendige for at kontrollere de faktiske forhold. Derudover kan medlemslandene, som eksempel, gøre det lovpligtigt at opbevare og tilgængeliggøre dokumenter om udstationeringsforholdet, her i blandt lønsedler, oversigter over arbejdstid og bevis for lønudbetaling.
Det er endnu uvist, hvilke foranstaltninger, der bliver indført i Danmark.
Kædeansvar kan indføres i flere brancher
Medlemslandene skal som udgangspunkt indføre kædeansvar i byggebranchen, mens det er valgfrit, om de vil indføre kædeansvar i andre brancher.
En virksomhed kan dog blive undtaget fra reglerne om kædeansvar, hvis den opfylder kravene om rettidig omhu. I Danmark vil det sandsynligvis betyde, at virksomheden skal sikre sig, at en udenlandsk underleverandør er korrekt registreret i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).
iuno mener
Virksomheder, som i forvejen overholder udstationeringsloven for egne medarbejdere, bør særligt være opmærksom på reglerne for kædeansvar. Virksomheder i byggebranchen, hvor det bliver obligatorisk at indføre kædeansvar, bør sikre sine leverandøraftaler og forberede sig på, hvordan det kan kontrolleres, at reglerne rent faktisk bliver overholdt.
Som virksomhed inden for andre brancher, hvor det ikke bliver obligatorisk at indføre kædeansvar, bør man afvente selve lovforslaget til direktivets implementering. For virksomheder, der udstationerer ansatte til andre lande, bør man ligeledes være opmærksom på implementeringen i de relevante lande.
Direktivet skal, som sagt, implementeres i dansk ret, før det får virkning herhjemme. Vi følger derfor udviklingen og orienterer om konkrete foranstaltninger, som bliver i værksat.
[EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/67/EU af 15.maj 2014]