Konventionen pålægger det enkelte lands myndigheder at forebygge vold og chikane ved blandt andet at:
- Vejlede, oplyse og uddanne alle aktører på arbejdsmarkedet i at forebygge vold og chikane
- Indføre regler og politikker, der sikrer ret til ligebehandling og beskytter kvinder og sårbare grupper, som i særlig grad bliver ramt af vold og chikane i arbejdslivet
- Indarbejde konventionens regler i love og overenskomster og udvikle særlige foranstaltninger, hvis det er nødvendigt
Konventionen beskytter bredt og gælder ikke kun for virksomheders medarbejdere, men også for blandt andet praktikanter eller tidligere medarbejdere. Forbuddet mod vold og chikane gælder heller ikke kun på kontoret, men også på private og offentlige steder, hvor medarbejderen arbejder, på arbejdsrejser og til sociale arrangementer.
iuno mener
I Norge har konventionen medført, at chikanebegrebet fra ligestillingsreglerne er blevet udvidet, så de også gælder i arbejdsmiljøet. I Danmark er det udmeldt, at der ikke er behov for at ændre i nuværende regler for at overholde konventionen. Vi forventer til gengæld, at konventionen får betydning for fremtidige regler og krav til arbejdsmiljø. Det er også sandsynligt, at konventionen kan få betydning for virksomheders ansvar i konkrete sager, hvor medarbejdere er blevet udsat for vold eller chikane.
IUNO anbefaler, at virksomheder har klare retningslinjer for at forebygge vold og chikane, og at de aktivt informerer medarbejdere om dem. Virksomheder bør også have en fast procedure til at håndtere sager, så de hurtigt kan stoppe vold og chikane. Det er essentielt at handle hurtigt og effektivt, som vi også har skrevet nærmere om i en sag her.
[ILO-konvention nr. 190 om vold og chikane i arbejdslivet af den 6. juni 2025]