En borger med skiftende tilknytning til arbejdsmarkedet blev i 2011 sygemeldt og modtog herefter sygedagpenge. Allerede i april 2012 havde kommunen betragtet borgeren som arbejdsdygtig, men Beskæftigelsesankenævnet fastslog, at borgeren var uarbejdsdygtig, og hun kunne derfor fortsætte på sygedagpenge frem til april 2013. Af begrundelsen fremgik, at ankenævnet vurderede, at der var behov for en arbejdsprøvning. Dette skete dog først i september 2013, hvor kommunen forsøgte at afklare, om borgeren kunne varetage et fleksjob. Dette førte til, at hun i oktober 2014 blev visiteret til fleksjob, som hun startede på i starten af 2016.
Borgeren mente, at kommunen havde haft pligt til at iværksætte det afklarende praktikforløb inden hendes ret til sygedagpenge ophørte i april 2013, og at hun derfor havde krav på erstatning for at have stået uden forsørgelse i perioden frem til oktober 2014.
Kommunen havde en særlig forpligtelse til at iværksætte afklarende forløb
Modsat byretten fandt landsretten, at kommunen havde en særlig forpligtelse til at sikre, at der blev iværksat virksomhedspraktik inden for rimelig tid, og at kommunen ikke kunne fritages for ansvar, fordi borgerens sagsbehandler løbende havde været syg.
Det var derfor ansvarspådragende, at kommunen først tog skridt til at afklare borgerens arbejdsevne i efteråret 2013, og kommunen blev dømt til at betale en erstatning på 250.000 kr. til borgeren, svarende til det tab borgeren måtte antages at have lidt i perioden efter ophøret af sygedagpenge og frem til det tidspunkt, hvor hun kunne være kommet i fleksjob, hvis sagen havde været behandlet med den fornødne hurtighed.
iuno mener
Dommen viser, at kommuner kan blive erstatningsansvarlige for forsinkelser i sagsbehandlingen, som medfører, at borgeren mister sit forsørgelsesgrundlag i en periode. Dette er dog altid en konkret vurdering.
I sager, der vedrører borgeres forsørgelsesgrundlag, er det særlig vigtigt, at kommuner er opmærksomme på, at sagsbehandlingen ikke forlænges unødigt på grund af forhold, som kommunen er ansvarlig for, herunder for eksempel sygdom blandt medarbejderne.
[Vestre Landsrets afgørelse af 21. april 2017 i sag B-1220-16]