En jobklausul er en aftale, som virksomheder indgår med andre virksomheder eller medarbejdere, og som forhindrer eller begrænser medarbejderes muligheder for at opnå ansættelser i en anden virksomhed. Vi har tidligere skrevet om ansættelsesklausulloven her.
Virksomheder kan som hovedregel ikke længere indgå aftale om jobklausuler, og eksisterende aftaler om jobklausuler der fortsat var gyldige indtil den 1. januar 2021, er nu bortfaldet. Virksomheder kan dog stadig anvende jobklausuler i forbindelse med forhandlinger om virksomhedsoverdragelser. Det gælder derimod ikke for medarbejdere, der har været ansat i op til tre måneder hos den overdragende virksomhed.
IUNO mener
Virksomheder kan nu kun i et begrænset omfang anvende jobklausuler. Virksomheder skal være opmærksomme på hvilke situationer, jobklausuler stadig kan anvendes lovligt i. Ved tvivl bør virksomheder altid søge juridisk rådgivning.
[Lov om ansættelsesklausuler af den 15. december 2015]