Husk frist for at indberette og indbetale ferie

Sidst opdateret den 6. november 2022

Virksomheder kan fra den 1. november 2022 indberette og indbetale feriepenge, som ikke er blevet udbetalt, til Arbejdsmarkedets Feriefond. Fristen for at indberette er den 15. november 2022, og gælder optjeningsårene 2019 og 2020/21. Virksomheder, som har glemt at indberette for 2018 eller tidligere, skal henvende sig direkte til Arbejdsmarkedets Feriefond.

Fristen for at indberette og indbetale feriepenge, som ikke er blevet udbetalt, er den 15. november 2022. Virksomheder som betaler senere, skal være opmærksomme på, at beløbene bliver forrentet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at virksomheder skal indberette:

  • Selvom virksomheden bruger FerieKonto
  • Selvom virksomheden har 0 kr. at indberette og indbetale
  • For op til tre grupper af ansatte (timelønnede, fratrådte og månedslønnede)
  • For to optjeningsperioder på grund af den nye ferielov

Virksomheder kan ikke få udsat fristen for indberetning og indbetaling, og derfor er det en fordel, at virksomheder danner sig et klart overblik i god tid inden fristen udløber.