En medarbejder fik bagsmækken på en bil i hovedet under sit arbejde og endte med at få en hjernerystelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte skaden som en arbejdsskade, og hun fik fastsat et varigt mén på 12 %. Hun fortsatte dog i sit job med samme løn. Myndighederne mente derfor, at hun ikke havde et erhvervsevnetab på mindst 15 %, og hun fik derfor ikke erstatning.
Medarbejderen blev sygemeldt, opsagt og visiteret til fleksjob, fordi hendes arbejdsevne var varigt og væsentligt nedsat. Ankestyrelsen genoptog herefter hendes sag, men mente ikke, at arbejdsskaden i sig selv havde ført til et stort nok tab til, at hun kunne få erstatning.
Højesteret kom frem til, at Ankestyrelsen havde grebet sagen forkert an, og sendte den derfor tilbage til en ny vurdering. Styrelsen havde nemlig ikke taget højde for Højesterets to tidligere domme om fleksjobansatte, hvor løntab ned til 8,8 % var nok til at få erstatning for tab af erhvervsevne. Vi har tidligere skrevet om sagerne her og her.
Højesteret slog fast, at det ikke kun gælder fleksjobansatte. Medarbejdere kan også få erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 15 %, selvom løntabet er helt ned til 5 %. Det afgørende er, at løntabet er klart og varigt som følge af arbejdsskaden.
iuno mener
Sagen er principiel, fordi den udvider muligheden for at få erstatning for alle medarbejdere. Et løntab behøver ikke være på 15 %, hvis tabet af erhvervsevne er langt, varigt og skyldes arbejdsskaden. Omvendt vil løntab under 5 % typisk ikke give ret til erstatning.
iuno anbefaler, at både virksomheder og forsikringsselskaber er opmærksomme på, at lignende sager kan blive genoptaget. Det gælder særligt tidligere afviste sager, hvor der er et løntab på over 5 %, men mindre end 15 %, som følge af arbejdsskaden. Det kan åbne op for en bølge af nye krav og potentielt medføre store økonomiske konsekvenser – ikke kun for forsikringsselskaberne, men også for virksomhederne, hvis der ikke længere er forsikringsdækning af ældre krav.
[Højesterets dom af 28. april 2026 i sag BS-33630/2025-HJR]