I juni 2011 blev en medarbejder bortvist fra sin arbejdsplads, fordi arbejdsgiveren havde konstateret, at medarbejderen havde købt og betalt togbilletter fra sin arbejdstelefon. Medarbejderen havde på fem måneder købt billetter for i alt 1.282,40 kroner via en app på sin arbejdstelefon.
Medarbejderen var af den opfattelse, at han måtte bruge for op til 3.000 kroner om året svarende til det beløb, han betalte i multimedieskat. Han havde ikke fået dette bekræftet hos hverken kollegaer eller ledelsen, men han regnede med, at han kunne bruge sin telefon til alt – ligesom sin løn. Der var ingen retningslinjer i personalehåndbogen for, hvordan en udleveret arbejdstelefon måtte anvendes.
Byretten fandt ikke, at arbejdsgiveren havde ført det fornødne bevis for, at det ved udleveringen af telefonen var blevet slået fast, at telefonen udelukkende var til arbejdsrelateret brug. Retten mente derfor ikke, at der var tale om en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, og bortvisningen var derfor uberettiget.
Landsretten var uenig i Byrettens afgørelse og fandt, at medarbejderen burde have været klar over, at arbejdstelefonen var et arbejdsredskab, som krævede arbejdsgiverens udtrykkelige accept ved betaling af private udgifter. Der var således tale om så grov en misligholdelse af ansættelsesforholdet, at bortvisningen var berettiget.
Højesteret stadfæstede Landsrettens dom.
iuno mener
Sagen viser, at der skal forholdsvist lidt til før en bortvisning er berettiget, når det handler om medarbejdere, som uberettiget bruger arbejdsgiverens penge. Arbejdsgiveren var i den konkrete sag berettiget til at bortvise medarbejderen, selvom der var tale om et relativt lille beløb, og selvom medarbejderen, da han blev gjort opmærksom på forholdet, tilbød at betale beløbet tilbage.
For at undgå lignende situationer anbefaler iuno, at virksomhederne har klare retningslinjer for medarbejdernes brug af udleverede mobiltelefoner, bærbare computere og andet udstyr, som det er muligt for medarbejderen at bruge i sin fritid. Det er i den forbindelse en god idé at skrive de generelle retningslinjer ind i en personalehåndbog, hvor medarbejderen i tvivlstilfælde kan slå op og finde svar. Hvis det er teknisk muligt, bør virksomhederne overveje at blokere for ikke-accepteret brug.
[Højesteret, 17. marts 2016]