Forslag til ændring af mulitmedieskatten – sådan bliver det

Sidst opdateret den 12. december 2011

Multimedieskatten foreslås afskaffet 1. januar 2012. I stedet indføres en række regler, der i høj grad minder om de regler, der gjaldt, før multimedieskatten blev indført i 2010.

Sådan er det…

Multimedieskatten betyder, at en medarbejder beskattes,

  • hvis medarbejderen tager arbejdsgiverens bærbare computer med hjem,
  • hvis arbejdsgiveren betaler for medarbejderens bredbånd eller fastnettelefon i hjemmet, eller
  • hvis medarbejderen tager en mobiltelefon med hjem fra arbejdet, som arbejdsgiveren ikke efterfølgende kontrollerer om har været brugt til private samtaler. Hvis en medarbejder har fået stillet en arbejdstelefon til rådighed, men samtidig benytter denne privat, reduceres beskatningen med medarbejderens egne udgifter.

I alle tilfælde udgør beskatningen et fast beløb på 250 kroner hver måned, svarende til 3.000 kroner årligt. Beløbet afhænger ikke af, hvor mange goder arbejdsgiveren betaler for. Når man betaler multimedieskat, er det til gengæld tilladt at bruttolønsfinansiere for eksempel computere og bærbare pc’er.

Sådan bliver det…

Bærbare og bredbånd

Efter det nye lovforslag vil det ikke udløse skat, at en medarbejder tager arbejdsgiverens bærbare computer med hjem. En arbejdsgiverbetalt bredbåndsforbindelse vil heller ikke blive beskattet, hvis der via denne kan opnås adgang til de samme funktioner og dokumenter, som er tilgængelige på arbejdspladsen.

Såfremt der ikke er adgang til de samme funktioner og dokumenter, som er tilgængelige på arbejdspladsen, vil den arbejdsgiverbetalte internetadgang udløse beskatning på 2.500 kroner årligt.

Mobiltelefoni

Fremover vil en medarbejder ikke blive beskattet, når medarbejderen får stillet en telefon til rådighed af arbejdsgiveren, der er nødvendig for arbejdets udførelse. Hvis medarbejderen tager mobiltelefonen med hjem, bliver det et krav for at undgå beskatning, at medarbejderen underskriver en erklæring om, at mobiltelefonen udelukkende anvendes arbejdsmæssigt, og at arbejdsgiveren fører kontrol hermed.

Hvis arbejdsgiveren stiller en mobiltelefon til rådighed for medarbejderen, der også må anvendes privat, udløses beskatning af værdien af fri telefon. Denne værdi er 2.500 kroner årligt og omfatter telefonen, abonnementsudgifter, samtaletakst og abonnementets øvrige telefonserviceydelser.

Derimod er der en rabatordning for ægtefæller, der begge har fri telefon, på 25 % pr. ægtefælle.

I forhold til tidligere regler om køb af telefon igennem en bruttolønsordning skal medarbejderen være opmærksom på, at man vil blive beskattet af værdien af fri telefon, da formodningen i den situation er for, at telefonen er en privat telefon.

Hvis en medarbejder både har fri telefon og arbejdsgiverbetalt internet, der ikke giver adgang til arbejdspladsens netværk, vil beskatningen af fri telefon og internetforbindelse ikke overstige 2.500 kroner, da der er tale om samlet beskatning.

Hjemmearbejdsplads

En medarbejder kan uden skattemæssig konsekvens få stillet en computer til rådighed til arbejdsmæssig brug. Anvendes computeren derimod udelukkende til privat brug, vil medarbejderen blive beskattet af den fulde markedsværdi.

En computer, der er erhvervet via bruttolønsordning, har ligesom mobiltelefoner formodningen imod sig, at den er til arbejdsmæssigt brug. Hvis computeren er stillet til rådighed til privat brug, er medarbejderen skattepligtig af en værdi svarende til 50 % af nyprisen i det indkomstår, hvor computeren er stillet til rådighed. Det betyder, at såfremt hjemmearbejdspladsen er stillet til rådighed i tre år eller derover, vil medarbejderen være skattepligtig af en værdi, der er højere end udstyrets reelle markedsværdi.

Det giver derfor ikke længere mening at anvende bruttolønsordningen til at lade medarbejderen få en computer.