Divisionsforeningen besluttede efter flere måneders overenskomstforhandlinger med Spillerforeningen, at en række fodboldspillere skulle lockoutes fra den 1. juli 2014. Divisionsforeningen sendte derfor, i henhold til Hovedaftalen, et anbefalet brev til Spillerforeningen den 28. maj 2014, hvori de varslede lockouten. Spillerforeningen holdt imidlertid lukket fredag d. 30. maj, dagen efter Kristi Himmelfartsdag, og postbuddet valgte selv at kvittere for modtagelsen af brevet – med modtagerens underskrift – og smide det i postkassen.
Spillerforeningen blev først bekendt med brevets indhold mandag den 2. juni og mente ikke, at Divisionsforeningen havde varslet rettidigt i forhold til en lockout pr. 1. juli. Spillerforeningen mente derimod, at lockouten først kunne begynde den 1. august i henhold til Hovedaftalen.
Arbejdsretten inddrages
I Hovedaftalen står der, at en arbejdsstandsning, herunder lockout, skal tilkendegives den anden part med særlig og anbefalet skrivelse mindst én måned før, den iværksættes. Det er dog usikkert, om Divisionsforeningens varsling var tilkendegivet i rette tid, når Spillerforeningen havde lukket, og om der var tale om et anbefalet brev, når modtageren ikke kvitterede for modtagelsen. Divisionsforeningen og Spillerforeningen har bedt Arbejdsretten om at tage stilling til spørgsmålet.
Det anbefalede brev
Sagen er meget konkret, men giver alligevel anledning til en række generelle overvejelser om det anbefalede brev. Formålet med det anbefalede brev er at sikre bevis for, at et brev bliver afleveret. Er der imidlertid ingen til at modtage brevet, lægger postbuddet en seddel om, at brevet kan afhentes på posthuset. Dette kan give problemer i forbindelse med spørgsmålet om, hvornår en meddelelse kan anses for at være modtaget, ikke mindst fordi svaret er forskelligt fra retsområde til retsområde.
Tidligere praksis på det ansættelsesretlige område har vist, at anbefalede breve først er modtaget, når modtageren har afhentet det på posthuset. Dette har imidlertid ændret sig de senere år, og det må nu anses som modtagerens eget ansvar at afhente et brev inden for tidsfristen, når vedkommende har modtaget en meddelelse om, at brevet ligger klar til afhentning på posthuset. Problemet opstår derfor primært, når det anbefalede brev afleveres på selve fristdagen, fx den sidste dag i måneden.
iuno mener
Som arbejdsgiver har man et strengt ansvar for at kunne dokumentere, at ens ansatte har modtaget og forstået meddelelser fra virksomheden. iuno anbefaler derfor, at virksomheden sørger for at gennemgå sine processer og sikrer, at de bliver tilstrækkeligt dokumenteret i hvert enkelt tilfælde. Dette gælder både meddelelser om ansættelse, vilkårsændringer, udarbejdelse af eller ændringer i politikker, opsigelser, konfliktvarsler etc. Kravene til dokumentationen kan variere efter omstændighederne og efter meddelelsens indhold.
I de tilfælde, hvor der er særligt strenge krav til beviset, anbefaler iuno, at man sender meddelelsen med bud eller postkvittering, som sørger for at få en personlig kvittering fra modtageren. Hvis man sender noget anbefalet, er det en god idé samtidig at sende en kopi med almindelig post. På den måde kan man nemmere bevise, at modtageren har fået brevet.