I november 2007 blev en 29-årig medarbejder ansat i en dansk virksomhed. Ifølge medarbejderens ansættelseskontrakt skulle hun indgå i virksomhedens pensionsordning.
Medarbejderen skulle betale 1/3 af præmien, mens arbejdsgiveren skulle betale 2/3.
Pensionen blev opgjort efter følgende satser:
- Under 35 år: Medarbejderandel 3 % og arbejdsgiverandel 6 %
- 35-44 år: Medarbejderandel 4 % og arbejdsgiverandel 8 %
- Over 45 år: Medarbejderandel 5 % og arbejdsgiverandel 10 %
Medarbejderen fratrådte sin stilling i oktober 2008. Efter fratrædelsen anlagde hun sag mod virksomheden. Hun mente, at pensionsordningen medførte, at der var sket forskelsbehandling på baggrund af alder, fordi satserne for pensionen bevirkede, at ældre medarbejdere ville få udbetalt en større procentdel til pensionsordningen og på den måde opnå højere løn. Virksomheden mente ikke, at pensionsordningen var udtryk for forskelsbehandling.
Berettiget forskelsbehandling
Landsretten spurgte EU-Domstolen, om aldersgraduerede pensionsbidrag var omfattet af forbuddet om forskelsbehandling på baggrund af alder.
EU-Domstolen slog som det første fast, at pensionsordningen afhang direkte af alder, og at der derfor var tale om aldersdiskrimination, idet de yngre medarbejderes samlede månedsløn var lavere. På den måde blev de behandlet mindre gunstigt end de ældre medarbejdere i virksomheden.
Herefter skulle EU-Domstolen vurdere, om forskelsbehandlingen kunne anses som værende berettiget. Domstolen fremhævede, at forskelsbehandling på grund af alder er berettiget, hvis den er rimeligt begrundet i et legitimt formål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Medlemsstaterne har en vid skønsmargin ved valget af formål, som varetager socialpolitik, beskæftigelse og arbejdsmarkedet. På baggrund af dette slog Domstolen fast, at aldersgraduering i forbindelse med pension er et legitimt formål.
EU-Domstolen mente yderligere, at det var et hensigtsmæssigt formål at give ældre nytilkomne medarbejdere en reel mulighed for at spare pension op. Herudover var det hensigtsmæssigt, fordi gradueringen gjorde det muligt også for de yngre arbejdstagere at være tilknyttet denne pensionsordning. Desuden skulle de yngre bære en mindre tung økonomisk byrde, fordi deres indbetalinger var lavere end dem, der skulle betales af de ældre arbejdstagere.
Ydermere var ordningen nødvendig, fordi helbredsmæssige risici indtræder hurtigere med alderen, og ældre har dermed behov for hurtigere at kunne opspare pension.
Svaret fra EU-Domstolen til landsretten var derfor, at der kan tillades forskelsbehandling på baggrund af alder i forbindelse med pensionsordninger, hvis ordningen forfølger et legitimt formål og er hensigtsmæssig og nødvendigt. Det er herefter op til de nationale domstole at undersøge, om forskelsbehandlingen rent faktisk er konsekvent og systematisk.
iuno mener
Ved indgåelse af aftale om aldersgraduerede pensionsordninger bør virksomheder være opmærksomme på, at ordningen skal forfølge et legitimt formål og fungere ved hjælp af hensigtsmæssige og nødvendige midler.
iuno anbefaler, at alle virksomheder gennemgår de pensionsordninger, som de har indgået med deres medarbejdere. Hvis der er aldersgraduerede ordninger, må virksomhederne sikre sig, at de forfølger et rimeligt formål, som er hensigtsmæssigt og nødvendigt.
iuno følger sagens forløb ved landsretten og vender tilbage med sagens endelige udfald.
[Præjudiciel afgørelse fra EU domstolen Sag C-476/11 afsagt 26. september 2013 - link til dommen]