Beskæftigelsesministeriet har netop sendt det lovforslag, der skal implementere løngennemsigtighedsdirektivet i høring. Forventningen er, at ændringerne skal træde i kraft den 1. januar 2027, godt et halvt år efter direktivets implementeringsfrist.
Reglerne indebærer en række væsentlige ændringer, som virksomheder allerede nu bør forberede sig på. Vi dykker derfor ned i udkastet til lovforslaget, for at give jer det bedste indblik i, hvordan det påvirker jeres forberedelser.
Vi vil blandt andet komme ind på:
- Oplysningspligter over for jobansøgere og medarbejdere
- Kategorisering af medarbejdere og etablering af lønstrukturer
- Redegørelser og vurderinger af lønforskelle
De sidste 30 minutter af webinaret er en live Q&A, hvor du kan stille spørgsmål.
Webinaret er gratis og henvender sig til personer med HR-ansvar i virksomheder.
Hvis du har spørgsmål til tilmelding eller andet, er du velkommen til at kontakte os på communication@iuno.law.








