Skal en begivenhed være force majeure for at være en usædvanlig omstændighed?

Sidst opdateret den 10. maj 2022

Hvor usædvanlig skal en begivenhed være, for at et flyselskab kan afvise at betale kompensation? I en dom fra Vestre Landsret nåede retten frem til, at begrebet ”usædvanlige omstændigheder” i forordning 261 ikke er begrænset til kun at omfatte force majeure-begivenheder, men at også ”almindeligt dårligt vejr” betragtes som en usædvanlig omstændighed.

En passager havde købt billetter til en flyvning fra Billund til Bangkok med en mellemlanding i Amsterdam. Passageren skulle efter planen flyve fra Billund den 16. december 2018 klokken 14 og ankomme i Bangkok den 17. december 2018 klokken lidt over 10.

Flyvningen fra Billund til Amsterdam blev dog aflyst, fordi vejret var dårligt. I forbindelse med rettens behandling af sagen fremlagde flyselskabet en udtalelse fra ATC-myndigheden i Holland. Udtalelsen viste, at lav sigtbarhed i Amsterdam betød, at trafikken til og fra lufthavnen måtte begrænses. Dét betød flere forsinkelser og aflysninger af flyvninger, og data fra flightstats.com og lyfthavnens METAR-rapport viste det samme. Flyselskabet mente derfor, at der var tale om en usædvanlig omstændighed, som lå uden for selskabets kontrol.

Passageren: Ingen ret til kompensationsfritagelse

Passageren mente i modsætning til flyselskabet, at der ikke var tale om en usædvanlig omstændighed, eftersom det angiveligt burde forståes synonymt med begrebet force majeure. Passageren mente derfor ikke, at vejrforhold, som dem der var tale om i denne sag, var tilstrækkelige til at begrunde en kompensationsfritagelse. Derudover pointerede passageren også, at moderne fly og lufthavne var godkendte til at foretage landinger med en sigtbarhed som den, der var beskrevet. Der burde altså slet ikke have været sket en aflysning, hævdede passageren.

Rettens afgørelse

Københavns Byret og Vestre Landsret var ikke enige med passageren. Her blev det fastslået, at en usædvanlig begivenhed ikke er synonymt med force majeur. EU forordningens betragtning 14 fremhæver politisk ustabilitet, sikkerhedsrisici, uforudsete sikkerhedsproblemer, strejker og vejrforhold som eksempler på usædvanlige omstændigheder, der kan fritage flyselskaber fra kompensationsforpligtelsen.

Retten fandt derfor, at flyselskabet var nødsaget til at aflyse flyvningen grundet usædvanlige omstændigheder, der lå uden for deres kontrol. Det understøttede flyselskabets fremlæggelse af METAR-rapport og ATC-myndighedens udtalelse. I sin afgørelse fandt retten desuden, at flyselskabet havde gjort, hvad der var muligt for at minimere forsinkelsen ved at ombooke passageren til den først mulige flyvning – en flyvning hos et andet flyselskab.

IUNO mener

Denne sag understreger, at der ikke skal være tale om en force majeure-begivenhed, før der foreligger en usædvanlig omstændighed, der kan begrunde kompensaitonsfritagelse for flyselskaberne. Derudover er sagen endnu et godt eksempel på, at vejrrapporter kan være afgørende beviser for at løfte bevisbyrden. IUNO anbefaler derfor, at flyselskaberne altid sikrer sig de relevante vejrrapporter i sager, hvor forsinkelsen skyldes vejrforhold.

[Vestre Landsrets dom af den 22. december 2021 i sag BS-25738/2021-VLR]